50 år i front af dansk bilsport DTC-net.dk Motorsporten.dk Rallyinfo.dk Osport.dk Print siden Tip en ven
(29/7) Klubtur til Ring Knutstorp Oprettet d. 29. juli 2010
AAS arrangerer tur til Ring Knutstorp og finalen i Scandinavian Touring Car Cup
En lidt uheldig kombination af en tidsplan og en række færgeårgange betød, at vi desværre måtte skrinlægge vores planer om en klubtur til Göteborg og den første svenske afdeling af Scandinavian Touring Car Cup. Men nu prøver vi igen, og denne gang er der ikke nogen drilske færgeplaner, vi skal tage hensyn til, da vi under hele turen har fast grund under bussens hjul.


 
Turen går nemlig til Ring Knutstorp, hvor vi skal overvære finalen i Scandinavian Touring Car Cup og samtidig også næstsidste afdeling af Danish Touringcar Championship. Det sker lørdag den 18. september.
 
”Vi starter fredag aften klokken 23.00, hvor bussen afgår, og det sker fra FDM Jyllandsringen, for her kan vi nemlig have vores biler til at stå i ro og fred, mens vi tager til Sverige for at se race,” fortæller Henrik Kirkegaard fra AAS’ Banesportsudvalg, der står for at arrangere busturen.
 
”Vi kører i hvilebus, og der vil være mulighed for at købe øl og vand undervejs på turen frem og tilbage, mens der er morgenkaffe lørdag morgen. Når løbene er færdige sidst på eftermiddagen lørdag, vender vi næsen hjemad, men vi gør et stop undervejs, hvor man eventuelt kan købe aftensmad.”
 
Prisen for at deltage i turen er 350 kroner, og denne pris dækker busturen og entrébilletten. Mad og drikke er for egen regning. Tilmelding til turen sker ved at gøre følgende:
 
1)    Skrive til Henrik Kirkegaard på renault@sport.dk eller ring til ham på 23 46 92 09.
2)    Indbetalt 350 kroner til klubben på reg.nr. 7270 og kontonr. 2059527 og husk at angive navn og mailadresse på overførslen.
 
Når man har gjort begge dele, får man en svarmail, og så er man tilmeldt turen. Hvis man vel at mærke gør det i tide…
 
”Vi afvikler turen efter først-til-mølle-princippet, og der er kun 40 pladser til rådighed i bussen, så det gælder om at være hurtig ved havelågen,” siger Henrik Kirkegaard.

Tilbage
Næste aktiviteter

Sidste nyt